Nye indlæg

Årets spejder i Aabenraa kommune 2012

15-04-2012 16:51
Grupperådet havde indstillet Iben til at blive Årets spejder 2012, den vandt hun og grupperådet fik lokket hende ud på rådhuset den 31. marts uden at hun vidste hvad der skulle ske. Hun blev rigtig glad for vores indstilling som lød således:

Iben - Årets spejder 2012årets spejder 2012

På vegne af grupperådet for KFUM spejderne, Rødekro gruppe, ønsker vi at indstille gruppeleder Iben Koch til prisen for årets spejder 2012

Iben har i snart 4 år været gruppeleder for KFUM spejderne, Rødekro gruppe, og det har hun gjort rigtig godt. Hun har formået at opbygge gruppen fra, at vi ikke var så mange medlemmer, til at gruppen nu består af 65 glade spejdere. Hun har været medvirkende til, at spejderne får lyst til at blive selvom de bliver voksne – så bliver de ”klanspejdere” og er stadig aktive spejdere. Derudover har hun sørget for, at vi i dag har en velfungerende og engageret lederstab, som med højt humør og rigtig mange gode idéer, hver uge kommer og deler ud af deres spejderviden til vores forventningsfulde børn. Hun er god til at opmuntre de unge spejdere til at tage på div. kurser hvor formålet er, at klargøre dem til at blive fremtidige spejderledere.

Iben sørger for at KFUM spejderne, Rødekro ”viser flaget” i nærmiljøet – bl.a. ved at deltage i arrangementer som f.eks. Sankt Hans festen i Rødekro samt Økodagen i Nr. Hostrup

Engagement for opgaven er dét der kendetegner Iben allerbedst….

Hun er altid glad og i godt humør og altid velforberedt – der bliver lagt rigtig mange timers frivilligt arbejde i dette job, og Iben får planlagt og organiseret det hele på bedste vis – selv under hendes graviditet, hvor hun kunne have valgt at holde barsel – dér var hun tilstede stort set helt op til fødselen – og kort efter fødselen var hun igen tilbage – nu blot med en lille baby i spejderuniform deltagende. Hun valgte endda at deltage i sommerlejren med en 4 mdr. gammel baby Uden hende er vi sikre på, at det ville have set helt anderledes skidt ud med medlemstallet i Rødekro!!

Vi har spurgt et par af juniorspejderne, hvordan de ville beskrive Iben, og her følger deres udsagn:

  • Hun har et godt humør
  • Hun kan få andre til at grine
  • Hun er der når man har brug for hende
  • Hun har god kreativitet
  • Hun laver de bedste ture
  • Hun er bestemt og målrettet
  • Hun lytter til, hvad andre siger
KFUM spejderne | Ringvej 6A, 6230 Rødekro - Danmark