KFUM spejder

Familiespejder 
(holder møde den første onsdag
i hver måned 17.00 - 19.00)

En leder vil stå for aktiviteterne til hvert møde. Et par forældre vil hver gang stå for aftensmaden, så hvert møde slutter af med fællesspisning.

Aktiviteterne vil passe til aldersgruppen 3-6 år sammen med en forælder (eller to).

Familiespejder møder foregår som oftest udenfor, så husk den rette påklædning.
For børn fra 3 - 6 år.

Bæver 
(holder møde hver torsdag fra 17.00 - 18.15)

Bæverne arbejder med fantasirammen omkring Bæverdammen. Her lærer vi på en sjov og spændende måde at samarbejde og klare os selv, såvel ude som inde.

Vi lærer blandt andet om Bæveren og hans venner. Vi får de første mærker til uniformen, og så tager vi naturligvis på små ture. 

Bævernes møder foregår som oftest udenfor, så husk den rette påklædning.
For børn fra 0. + 1. klasse.


Ulve 
(holder møde hver onsdag fra 18.00 - 19.30)

Ulvene arbejder med fantasirammen Junglen, hvor Mowgli og hans ulveflok oplever en masse spændende ting.

Ulvenes møder foregår næsten altid udenfor, så husk den rette påklædning.

Her får vi nye udfordringer i forbindelse med samarbejde og vores spejder færdigheder. Vi tager på ture i naturen, hvor vi dygtiggører os.
Der kommer flere mærker på uniformen.

For børn fra 2. til 4. klasse.

  

Juniorspejder 
(holder møde hver torsdag fra 18.30 - 20.00) 

Det er her vi videreudvikler vores spejderfærdigheder.

Gennem leg og læring udvikler vi os til hele mennesker.

Fokus ligger på rigtige spejder-færdigheder.
Vi sover i telt og bygger selv vores spiseborde.

Vi begynder at kunne komme på ungdomskurser i korpset – ud og møde spejdere fra hele landet.

 

De ugentlige møder er delvist planlagt af tropslederen og af patruljerne selv. På denne måde udvikler spejderne en selvstændighed og et ejerskab ifht. deres egne aktiviteter. 

Juniorspejder er slået sammen med Spejder der er for unge fra 5. klasse til 17 år.

 
Spejder 
(holder møde hver torsdag fra 18.30 - 20.00) 

Hos spejderne bruger vi den viden vi har opbygget. Vi kombinerer vores viden med fokus på det sjove, derfor har vi en masse hyggelige stunder og gode oplevelser sammen.
 
Vi yder en stor indsats i forbindelse med gruppens arrangementer, hvor vi blandt andet planlægger løb og ture og deltager naturligvis i forbindelse med afvikling af posterne.
 
Vi tager fortsat på kurser for at dygtiggøre os sammen med spejdere fra hele landet.

For unge fra 5. klasse til 17 år.

KFUM spejderne | Ringvej 6A, 6230 Rødekro - Danmark